美国电影介绍（英文）

#58 film Udgives og distribUeres af det danske filminstitUt / jUni 2007 l1l Interview med Henning Camre samt indlæg fra Anne Regitze Wivel, Annette Kjær, Jonathan Davis, Ib Bondebjerg, Jørgen Leth, Jørgen Ramskov, Mogens Rukov, Per Fly og Vibeke Windeløv. side 3-12 direktØrens afgang syv års research dansk film sælger billetter Ole Christian Madsens Flammen & Citronen bygger på flere års research. FILM har talt med manuskriptforfatteren Lars K. Andersen i Buenos Aires. Filmen, der er Danmarks hidtil dyreste, forventes at få premiere i marts 2008. side 13-15 Trods nedgang i markedet var der per 7. juni solgt ca. 1,84 mio. billetter til danske titler – over en halv mio. flere end i 2006. Markedsandelen var 33 % mod 23 % i samme periode sidste år, og hele otte film var danske i den samlede Top 20. side 37 l1l INdhold SIDE � / FILM#58 film #58 Juni 2007 / 9. årgang Udgivet af Det Danske Filminstitut redaktØrer Agnete Dorph Stjernfelt, Susanna Neimann design Rasmus Koch ad Anne Hemp typografi Cendia, Millton, Underton papir Munken Lynx 100 gr. tryk Schultz Grafisk A/S oplag 6.500 issn 1399-2813 forside Flammen og Citronen. Foto: Alzbeta Jungrová Tidligere numre af FILM se www.dfi.dk Artiklerne er, hvis ikke andet fremgår, skrevet af freelance filmkritikere og journalister. FILM modtager gerne indlæg og idéer til kommende numre. Skriv til susannan@dfi.dk eller agnetes@dfi.dk abonnement: ninac@dfi.dk det danske filminstitUt GOTHeRSGADe 55 1123 KøBenHAVn K TLF. 3374 3400 susannan@dfi.dk / agnetes@dfi.dk Notater om kærligheden at ville og at tUrde ”Man skal turde,” lyder konklusionen på Henning Camres statusopgørelse. Efter godt ni år forlader han posten som administrerende direktør for DFI. side 3 notater om henning camre Indlæg fra Jørgen Leth, Per Fly, Jørgen Ramskov, Mogens Rukov, Annette Kjær, Vibeke Windeløv, Jonathan Davis, Anne Regitze Wivel og Ib Bondebjerg. side 8 vor mand i bUenos aires FILM har talt med manuskriptforfatter Lars K. Andersen i Buenos Aires om manuskriptet og den lange researchproces bag Danmarks hidtil dyreste film- produktion, Flammen & Citronen. side 13 at klippe verdenshistorien Virkeligheden lader sig ikke forudsige. Det er dokumentarfilmens vilkår, og for Team Productions, der fulgte og dokumenterede de historiske retssager mod Slobodan Milosevic og Saddam Hussein, endte det med 2 x ‘worst case scenario’. side 16 to generationer spiller Ud To markante dokumentarister fra hver sin generation – Christoffer Guldbrandsen og Poul Martinsen – i en værkstedssnak om metoder, holdninger og den generelle udvikling inden for deres fag. side 18 jØrgen leth på dvd Over de næste to år bliver Jørgen Leths film udsendt på dvd i seks bokssæt. side 21 stUmfilmens sUs I Cinemateket kan man se stumfilm som i de gode gamle dage – med klaver- bokser. Ronen Thalmay er en af de to pianister, der på skift akkompagnerer klassikere af Dreyer, Renoir, Eisenstein og mange andre. side 22 filmfolkets kontor Karolina Lidin om Filmkontakt Nord og om ambitionen om at være et solidt, veltrimmet og fremadskuende informationskontor for filmbranchen i Norden. side 24 at hØre hvad andre ser Filmbranchen afprøver i øjeblikket forskellige muligheder for at gøre film tilgængelige for blinde og svagtseende ved hjælp af synstolkning. side 26 berØmmelse på nettet?! Der er de sidste par år poppet mange sider op på nettet, hvor man kan uploade sine egne videoer og dele dem med resten af verden. FILM har sendt en konse- kvensekspert ud i den virale jungle blandt Vloggers og ’YT-celebrities’. side 28 ”nordeUropas bedste filmkØbmænd” Filmbyen i Avedøre har haft vital betydning for dansk og europæisk filmkultur. I august udkommer Thomas Vilhelms bog Filmbyen. FILM bringer en række citater. side 30 drØmmen på skoleskemaet 170.000 børn og unge var i denne sæson ”Med Skolen i Biografen” og blev her præsenteret for kendte og ukendte filmoplevelser fra hele verden. side 32 filmnyt Tal & Statistik, Nye fim i DFI-distribution, nye film og bøger i boghandelen, nyheder og lister. side 34-40 #58 ,/23�;*-/<+9�5-�*/9:8/(;+8+9�',�*+:�*'491+�,/23/49:/:;:�� 0;4/����� l1l ,QWHUYLHZ�PHG�+HQQLQJ�&DPUH�VDPW�LQGOŸJ�IUD�� $QQH�5HJLW]H�:LYHO��$QQHWWH�.MŸU��-RQDWKDQ�'DYLV��� ,E�%RQGHEMHUJ��- UJHQ�/HWK��- UJHQ�5DPVNRY��� 0RJHQV�5XNRY��3HU�)O\�RJ�9LEHNH�:LQGHO Y� 9/*+����� */8+1:”8+49�',-'4- 9?<�f89�8+9+'8). *'491�,/23�9“2-+8�(/22+::+8 2OH�&KULVWLDQ�0DGVHQV�)NCOOGP� �&KVTQPGP�� E\JJHU�Sn�¼HUH�nUV�UHVHDUFK��),/0�KDU�WDOW�PHG� PDQXVNULSWIRUIDWWHUHQ�/DUV�.��$QGHUVHQ�L�%XHQRV� $LUHV��)LOPHQ��GHU�HU�'DQPDUNV�KLGWLO�G\UHVWH��� IRUYHQWHV�DW�In�SUHPLHUH�L�PDUWV������ 9/*+������ 7URGV�QHGJDQJ�L�PDUNHGHW�YDU�GHU�SHU����MXQL�VROJW� FD�������PLR��ELOOHWWHU�WLO�GDQVNH�WLWOHU�±�RYHU�HQ�KDOY� PLR��¼HUH�HQG�L�������0DUNHGVDQGHOHQ�YDU������PRG� �����L�VDPPH�SHULRGH�VLGVWH�nU��RJ�KHOH�RWWH�»OP�YDU� GDQVNH�L�GHQ�VDPOHGH�7RS���� 9/*+��� at vILLE og at turDE HENNINg CaMrE / INtErvIEW / FILM#58 / SIDE � til besvær. På samme måde foretrækker Camre, at man i en filmproduktion fokuserer på det kreative team snarere end automatisk at udnævne instruktøren til en auteur – filmkunstens svar på den hellige ko. ”Man skal holde sig væk fra et massemedium, hvis man ikke gerne vil have et publikum. Det er for let at gemme sig bag en kunst-etiket, hvor man ryster på hovedet af dem, der ikke forstår det, man laver,” siger Camre, men skynder sig at understrege, at en vigtig pointe med et støttesystem selvfølgelig er at skaffe midler til de kunstneriske filmprojekter, der ender med at fortjene betegnelsen. ”For til gengæld mener jeg godt, man kan snakke om kvalitet,” siger Camre. Kvalitet er noget, man i de enkelte led kan definere, fremme og udvikle. Med æstetisk sans, organisatorisk nytænkning og politisk vilje. ”Ambitionen om at blive set af et publikum bør alle film have tilfælles. Det er bare ikke altid, det behøver være et massepublikum. Når en mand som Christoffer Boe laver Reconstruction, så er man ikke i tvivl om, at her er en mand, der leger med filmsproget, prøver nogle grænser af og sender nogle hilsner til kendte filmhistoriske størrelser. Han prøver at forny det kendte. Han er helt givet på vej. Det er meget afgørende i en filmpolitisk sammenhæng, at vi er i stand til at støtte sådan noget.” Uanset om den enkelte film stræber efter at blive betragtet som kunst eller underholdning, gælder kvalitet stadigvæk som det underliggende parameter for filmfotografen og administratoren Henning Camre, der takker af efter at have gennemført den største og mest succesrige omvæltning i dansk filmpolitiks historie. Men kvalitet er ikke noget, der kommer af sig selv. Talenter skal plejes og udvikles. Fra den første spæde idé til mødet med publikum, er der en lang række faser – “fødekæden” eller “værdikæden” kalder Camre det – som alle har én ting til fælles: En bevidsthed om, at kvalitet er noget, man kan optimere, hvis man har viljen og kender vejen. man skal turde, lyder konklusionen på henning camres statusopgørelse. som direktør for det danske filminstitut blev han manden, der i 1998 tog ansvaret for at gennemføre en gennemgribende professionalisering og samling af dansk films institutioner. nu forlader direktøren for det hele posten efter godt ni år. inden alderspolitiet kommer efter ham, som den 68-årige camre tørt udtrykker det. det er imidlertid på ingen måde et otium uden filmpolitik, der står for døren. af kim skotte Når det drejer sig om film, bruger Henning Camre ikke gerne ordet ‘kunst’. Det forekommer ham en anelse luftigt. Ikke så mange film fortjener i sidste ende betegnelsen kunst. Som han siger, så bliver det let til noget prætentiøst noget ”hvor man kalder det kunst. bare fordi det flimrer på et lærred.” Så når det drejer sig om at sætte filmproduktion i system, er kunstbegrebet næsten mere at vILLE og at turDE foto: Uwe Völker Ikke bare som instruktører, men som fotografer, lydfolk, producere osv. Der var mere end konturerne af en fremtidig filmindustri. Der forelå en historisk situation.” Med den ballast kunne Camre som den første direktør for de samlede institutioner øjne en enestående chance for at føre sine visioner for dansk film ud i livet. Der lå ikke et afhugget hestehoved i fodenden; men det var ikke desto mindre et tilbud, han ikke kunne afslå. Med sammenlægningen af tre institutioner i ét hus i Gothersgade var der opstået en historisk chance for at se Camres filmpolitiske visioner realiseret: Et større antal danske film, en stabil volumen og en højnelse af kvalitetsniveauet. den ny sitUation ”Indtil sammenlægningen var institutionerne i en konkurrencesituation, så man kunne spille dem ud imod hinanden. Det bar de præg af. Da jeg kom tilbage til Danmark, og skulle bese institutionens dele, var jeg chokeret over, at der ikke var sket noget siden sidst. Arkivet var i en sørgelig forfatning. Man oplagrede film uden klima- og temperaturkontrol eller noget som helst. Det havde de gamle institutioner ikke gennemslagskraft til. Man kom hver især med hatten i hånden og var for lette at afvise. Det man gjorde, da jeg kom til, var sådan set bare at tage Filmloven alvorligt. Filmloven taler om indsatsområder, og da vi først havde gennemgået og prioriteret de forskellige indsatsområder, fik vi anerkendelse for det og fik den berømte merbevilling på 450 millioner kr.. Og fik lavet en 4-årig aftale, hvilket var fuldstændig afgørende for, at man kunne se et perspektiv i det.” Henning Camre fik ikke en udelt varm modtagelse. At sammenlægge tre institutioner til én vil aldrig gå gnidningsløst af; men i dette tilfælde var der ikke kun tale om en omstrukturering. Det var nærmere en revolution. den store plan Man skal vide, hvad man taler om. Man skal bruge den nødvendige tid på at undersøge tingene. I alle nødvendige aspekter. Man skal systematisere sin viden og formulere sin vision. Og så ”er det vigtigt at blive ved med at turde. Man skal blive ved med at gøre noget, man ikke er sikker på på forhånd”. Det er denne fokusering på begreberne kvalitet, mod og sammenhæng, der er den røde tråd i Henning Camres virke i de godt ni år, han har siddet som direktør for Det Danske Filminstitut. En epoke, der på mange måder har vendt op og ned på dansk film. Dansk film er blevet en faktor, man regner med i den store verden. Og ikke kun pga. Lars von Trier og “Dogme 95” og striben af festivaltriumfer. Dansk film har hjemmemarkedsandele, der gør de fleste lande grønne af misundelse. Men i denne sammenhæng er det nok så vigtigt, at man i Danmark har konstrueret et system, der ved at fokusere på talentudvikling, samarbejde mellem offentlige og private penge, langtidsplanlægning og politisk forpligtelse har vist sig både fremsynet og velfungerende. Ikke mindst efter at man i 1998 under ledelse af Henning Camre samlede alle filmens institutioner under ét tag. Manden med visionen og evnen til at føre Den Store Plan ud i livet, var leder af den engelske filmskole NFTS (National Film and Television School), da han blev spurgt, om han ville være manden, der stod ved roret, når den organisato- riske og fysiske samling af dansk films spredte institutioner skulle gennemføres. Selv om han var glad for sit arbejde på NFTS og faktisk lige havde fornyet sin kontrakt, var fristelsen for stor. Den tidligere rektor for Den Danske Filmskole (1975-92) kunne nemlig se sine gamle elever sætte deres præg på det danske filmmiljø. Med de metoder og idealer om samarbejde, de havde lært på skolen. ”Jeg kunne se, at det, jeg havde arbejdet for så mange år på Filmskolen, var lykkedes. Nu var det mine gamle studerende, der kom ud og tegnede firmaet. SIDE � / FILM#58 / HENNINg CaMrE / INtErvIEW ”Jeg er ikke særlig naivt anlagt. Starten var på mange måder vanskelig. Man var en del måneder tidligere flyttet ind i samme hus, men havde slet ikke indstillet sig på at være én organisation. Man havde forskanset sig på hver sin etage, hvortil de andres adgangskort ikke virkede. Der var tre regnskabs- afdelinger. Jeg oplevede en stor træthed, mistro og nervøsitet hos folk. Hvem skulle det gå ud over? Hvad skulle der nu ske?” En hel del, viste det sig. I tæt samarbejde med bestyrelsesformanden, professor Ib Bondebjerg, og i det praktiske tæt knyttet til højrehånden Thomas Stenderup, som var områdedirektør for Produktion & Udvikling, blev der smedet, mens jernet var vamt. ingen tid at spilde ”Der var ingen tid at spilde. Der var kommet en ny ledelse, og jeg ville gerne vise både filmverdenen og politikerne, at det var en rigtig beslutning, der var truffet. Derfor kunne handlingsplanen ikke være sådan en demokratisk beslutning, hvor man kunne sidde i årevis i udvalg og diskutere op og ned ad stolper uden at komme nogen vegne. Der var selvfølgelig mange, der følte, det var gået lidt hen over hovedet på dem. De ville godt have været en del af det. Det kan jeg jo på en måde godt forstå. Men havde vi gjort det på dén måde, så havde vi ikke nået det. Der måtte træffes nogle hårde beslutninger om, hvordan man bedst fremmede det overordnede formål. Det kan godt være, at nogle folk var blevet gladere hurtigere på en anden måde, men så tror jeg ikke vi havde nået vores overordnede mål. ”Vi havde meget ballade de første par år,” indrømmer Henning Camre. ”Men jeg er en rimelig robust type. Hvis ikke man kan tage noget modstand, skal man finde noget andet at lave.” ”En statsinstitution skal være ansvarlig og objektiv, men på et område som dette skal den også have en høj faglig kapacitet. Det mener jeg ikke, man uden videre kan sige, de gamle institutioner havde. Det gjaldt om at ændre institutionernes funktion, så man kunne tiltrække de bedste. Hele vejen ned igennem systemet fra chefer til konsulenter, marketingfolk osv. Det har været afgørende. Hvis man vil skabe en institution, der ikke bare uddeler penge efter faste kriterier, men kan agere som sparringspartner, assistere og i det hele taget bidrage til professionaliseringsniveauet, ja, så er det nødvendigt at have de bedste. Nu mister vi jævnligt vore folk til industrien. Det var ikke sket før i de gamle institutioner! Det ser jeg som en anerkendelse af, at vores folk er blevet bedre. Hos os har man chancen for at få et helhedsbillede af alle produktioner- nes facetter, som man aldrig ville få på 10 år i et produktionsselskab.” professionaliseringen Et afgørende greb har været professionaliseringen af det konsulentsystem, Camre i sin tid var med til at udklække. ”Jeg er ikke særlig interesseret i folks mere private smag. Der vil altid være et element af det; men jeg er interesseret i, at konsulenterne er på et niveau, hvor de kan se, om noget har en kvalitet, og kan se, hvordan de kan hjælpe med at fremme de intentioner som instruktører, manuskriptforfattere og producere har med projekterne. Forestillingen om, at konsulenterne er sådan nogle smagsdom- mere, der sidder og vælger lidt efter, hvad de kan li’, og vælger deres venners ting, havde måske engang et gran af sandhed, men overhovedet ikke længere. Jeg synes, vi er kommet meget langt. Jeg synes jo, det er noget nær fyringsgrund, hvis man kommer med en programerklæring, som det var på mode for nogle år siden! Det er en helt forkert måde at opfatte det på. Så får vi bare noget, hvor folk prøver at gætte sig til, hvad vi vil have. Men vi vil jo have, at folk skriver noget, som de føler, er en nødvendighed. Og så skal vi hjælpe dem med at få det frem, så projektet kan blive så godt som overhovedet muligt.” ”Jeg ved godt, at nogle synes en god konsulent er én, der giver én penge, mens en dårlig er én, der giver afslag. Men i det store og hele synes jeg, systemet er kommet til at fungere godt. Jeg synes, det er forrykt, at en konsulent skulle kunne vurdere alle aspekter af en produktion, og derfor lavede vi jo et system, hvor vi ansatte vores egne professionelle producere og udviklingschefer, så hele den praktiske og økonomiske side kunne blive taget hånd om i et parallelt spor med konsulentens arbejde. Konsulentsystemet fik ifølge Henning Camre et afgørende nyt knopskud, da Talentudviklingspuljen – senere New Danish Screen – blev oprettet. Her formaliserede man den vigtige talentpleje. Her cementerede man nytænkningen som et nødvendigt fundament og vækstlag under den professionaliserede danske film. Her skulle det ikke kun være muligt at gå nye veje og at afprøve grænser – det skulle nærmest være et krav! Her skulle man kunne lave film uden at skæve til det brede publikum. Her skulle både institutionen, støttekronerne og talenterne leve op til målsætningen: Man skal turde. Under ledelse af konsulent Vinca Wiedeman levede New Danish Screen op til forventningerne. Ordningens første spillefilm var En Soap af Pernille Fischer Christensen. Da En Soap kom hjem med to sølvbjørne fra Berlin og også Anders Morgenthalers Princess og Christoffer Boes og Nicholas Bros Off Screen kom med på filmfestival i henholds- vis Cannes og Venedig forstummede kritikken af Talentudviklingspuljen brat. Tre af dette års Bodil-priser tilfaldt New Danish Screen. Nu var det pludselig ikke svært at se, hvad man kunne bruge endnu en støtteordning til. bØrn er også en slags mennesker Det er ikke kun som strateg, at Henning Camre er et politisk hoved. Rigtig politik handler om at føre indhold ud i verden, og for Camre er det magtpåliggende at understrege, at den filmpolitik, han har været sat til at administrere, handler om meget andet end kvantitativ filmproduktion. Han peger på Cinemateket, som er et af de bedste i verden med et stort og alsidigt program. ”Og så er der hele vores indsats på børne- og ungdomsområdet. Det har stor betydning for at få placeret filmen som udtryksform i Folkeskolen i og andre sammenhænge. Det er der ikke nogen andre ude i verden, der gør på samme måde. Det er det vigtigt, at vi bliver ved med at gøre. At vi ikke bliver udtyndet på sådan et område, fordi der er pres på de samlede bevillinger. Forskellen på os og udlandet er her helt enkel: Vi har en politik. En bevidst politik og kvalificerede ansatte på området børne- og ungdomsfilm. Det gør altså hele forskellen.” betænkelig lobbyisme Henning Camre ser en væsentlig del af dansk films succes i den vellykkede HENNINg CaMrE / INtErvIEW / FILM#58 / SIDE 5 Henning Camre og Wojciech Marczewski. foto: Den Danske Filmskole synergi mellem film og fjernsyn. Alligevel er han ikke glad for den del af det sidste filmforlig, der nominelt fastholder et økonomisk status quo, men ændrer balancen i retning af, at tv skal komme med flere af pengene. Camre lægger ikke skjul på, at han meget gerne havde set en forøgelse af økonomi og volumen. Det sidste ser han som utroligt afgørende. At der bliver lavet tilstrækkeligt mange danske film, så der ikke pludselig går alt for lang tid imellem, at instruktørerne får brugt deres håndværk. ”Alt det med at der er for mange danske film til biograferne, er det rene vrøvl! På to år steg antallet af amerikanske titler i de danske biografer med 31 %. De færreste ved, at en gennemsnitlig amerikansk film bliver set af halvt så mange mennesker som en dansk film. Der er bare så helvedes mange af dem! Og at sætte en amerikansk film op i en dansk biograf er i mange tilfælde bare en billig måde, at markedsføre dvd’en. Det kan jeg ikke se noget positivt i. Det er kun negativt. Det er et stort problem.” Camres drøm om at forsvare dansk films position med en fortsat øget volu- men af danske film gik imidlertid ikke i opfyldelse i denne omgang. ”Hvis man vil opretholde det nuværende kvalitetsniveau og antal film, tror jeg ikke, at det nuværende forlig holder perioden ud” spår han. ”Ud fra vores økonomiske analyser vil jeg tro, at vi allerede på halvvejen bliver nødt til at søge en genforhandling”, siger Camre. Han forlader dog ikke Det Danske Filminstitut med en f